onsdag den 21. marts 2012

Barberprodukter

Mange mænd får en lækker gave i form af et flot barbersæt, en god barberkost eller den længe ønskede DE SAFETY RAZOR. Desværre glemmer den glade giver en meget vigtig detalje – nemlig selve barberprodukterne.

For at få den bedste og mest optimale barbering, er det ikke nok blot at have det rigtige værktøj. Valget af de rigtige produkter, der matcher din hud er den vigtigste faktor og hemmeligheden bag den perfekte barbering, hvor du kan spare mange penge, som gør forskellen og forvandler en irriteret hud med indgroede hår, rifter, snitsår til en sund, velplejet og glat hud.
Der findes efterhånden et hav af barberprodukter på marked i forskellige udgaver fra pre-shave produkter, barbersæber, barbercremer, olier, gel og barberskum samt aftershave i alle mulige udgaver.
Men, før du vælger, hvilke barberprodukter, der passer bedst til dig, er det vigtigt at vide, hvordan produkterne virker, hvordan de anvendes, og hvad du har behov for inden du bruger en masse penge til ingen nytte.
Her er vores bedste bud på barberprodukter, der giver en glat og perfekt barbering. 


PRE-SHAVE (før barbering).
En pre-shave olie eller gel er én af de vigtigste faktorer i kunsten  at ”våd barbere” – men, desværre også den mest oversete.
Et pre-shave produkt har en dobbeltvirkning: Det tilføjer et beskyttende lag på huden, der fungerer som en buffer mellem huden og det skarpe barberblad, samtidig med, at det blødgør skægget, så din barberskrabet ikke kommer på overarbejde – læs mere om pre-shave (før barbering) her:


BARBERCREME.
En god barbercreme fås i forskellige varianter, som skummende eller ikke skummende, gel eller færdigt skum. Nogle skal skummes op med en barberkost andre med fingrende direkte på huden.
Vi anbefaler ALTID en skummende barbercreme, som du selv skummer op med enten en barberkost eller fingrene.
EN SKUMMENDE BARBERCREME - er langt det bedste og mest effektive produkt til en våd barbering. Den er nem at arbejde med, giver et rigt cremet barberskum, beskytter og fugter din hud under barbering.
En god skummende barbercreme får den bedste og mest optimale virkning med en barberkost, som samtidig løfter skægstubbene, og giver huden en god massageeffekt. En skummende barbercreme, kan også anvendes uden barberkost.

De bedste skummende barbercremer er glycerin-baserede, som giver et rigt cremet barberskum og den bedste beskyttelse af din hud.
En skummende barbercreme fås i med forskellige dufte i en bøtte eller tube (se de mange glycerin-baserede barbercremer) her:


 
BARBERSÆBEN.
Er en billig og særdeles effektiv måde, at få et godt barberskum på. Barbersæben SKAL påføres med en barberkost. Med en god barbersæbe, har du barberskum til ca. 1 års forbrug og til de fleste af vores barbersæber kan du efterfølgende købe en refill til under det halve af prisen.
En god barbersæbe er meget lig en skummende barbercreme, og er den mest populære og maskuline både at våd barbere sig på.
Se efter en god barbersæbe med et højt indhold af fedt (vegetabilsk eller talg) samt glycerin for at få den bedst skummende barbersæbe, der beskytter og fugter huden. En god barbersæbe skal, som minimum, have et fedtindhold på 30 til 50%. Undgå billige sæber uden et højt fedtindhold – de er som regel kun velegnet til badesæber, og giver INGEN beskyttelse under barbering og efterlader desuden din hud tør og irriteret (se vores store udvalg af barbersæber med et højt fedtindhold) her:

GOD FORNØJELSE MED DIN VÅD BARBERING – har du spørgsmål, er du ALTID velkommen til at kontakte os.

Ingen kommentarer: