søndag den 30. november 2008

Manchetknappen

Manchetknapper fortæller meget om dig og din personlighed, - alt som du ønsker andre skal vide om dig, og det kan ikke vises på en mere elegant måde end ved at bruge et par fantastiske manchetknapper.

Manchetknapper er sammen med ure de mest klassiske og traditionelle smykker til mænd. De første manchetknapper dukker op i det tidlige 17. Århundrede, men først i det 18. Århundrede antager de den udformning vi kender i dag. Frem til den industrielle revolution i begyndelsen af det 20.århundrede var det forbeholdt overklassen at bruge manchetknapper. Med den industrielle revolution blev produktionsprocesserne optimeret og produkterne blev billigere og dermed blev manchetknappen mere udbredt i befolkningen.

At forære et sæt specielle manchetknapper til en speciel person, er en glimrende måde at lade denne person vide, at du tænker på ham som en elegant og sofistikeret person, som vil være i stand til at bære disse manchetknapper på en elegant måde. Manchetknapper er den ultimative måde, at vise stil for gentlemanden og det som adskiller forretningsmænd fra hinanden. Manchetknapper viser stil, klasse og ”her kommer jeg” attitude.

Med et bredt og stadigt voksende udbud af manchetknapper kan du være sikker på at finde nogle fantastiske og ekstravagante manchetknapper, som er helt enestående i deres udformning. Manchetknapper findes i alle stilarter: Sports manchetknapper, bryllups manchetknapper, sjove manchetknapper osv.… Unikke og trendy manchetknapper har den egenskab, at de kan bidrage til, at du adskiller dig fra den profilløse og ”kedelige” menneske mængde.

Ved blot at bruge et par nye, lidt anderledes og flotte manchetknapper til hvilken som helst af dine skjorter, så kan du adskille dig fra folkeskaren og vise, at du ved hvordan man mixer moden med det individuelle. Ved at bruge et par manchetknapper, der aldrig før er set, så kan du skabe din helt egen og unikke stil på en raffineret måde. Du skal dog tænke på om stil, farve og design af din manchetknap også matcher den øvrige beklædning du har på. Ligesom manchetknappen også skal passe til den begivenhed man bærer den til.

· Farvet manchetknapper bør være i harmoni med din skjorte og slips
· Guld eller sølv belagte manchetknapper skal matche farven på bæltets lukkebeslag eller armbåndsuret.

Personligt foretrækker jeg de engelske porcelænsmanchetknapper i frække og spændende farver eller med sjove motiver. For eksempel fra Sonia Spencer Designs, der i over 15 år har designet manchetknapper i et funktionelt og unikt spektrum af designs – lige fra de traditionelle til de mere humoristiske. Sonia Spencer design har domicil i et ombygget kornkammer i det smukke engelske landskab i nærheden af Oxfordshire.

I Danmark forhandler Gentlemens Bazaar Sonia Spencer´s manchetknapper.
Se manchetknapperne fra Sonia Spencer Klik Her

Ingen kommentarer: